nyt land

Efter 2 dage i Vientiane hvor den berømte buddhapark og stupating var det på tide at smutte videre. Vientiane var ikke særlig spændende så på en bus til 4000 islands. Busturen varede 15 timer, men var bestemt alle timerne værd. Allerede på båden til Don Det som var øen jeg boede på de 3 dage, stod solen allerede kl. 11 ned på os, med ca. 35 grader i skyggen. Det vejr forsatte resten af tiden!

Efter ankomst til Don Det anede jeg ikke hvor jeg skulle gå hen. På bussen mødte jeg 3 piger fra Canada og England, som jeg havde aftalt at tage derhen med, men efter ankomst til pakse, hvor vi skulle videre i minibus, blev vi splittet grundet forskellige rejseselskaber. Vi aftalte at mødes på øen hvor vi vidste vi alle skulle til, men da vi blev smidt af forskellige stedet mødtes vi først ved tilfældighed igen om aftenen.

Jeg valgte dog at snuppe en cykel som jeg lejede for at kigge rundt efter en god bungalow med en rigtig lækker udsigt. Dette resulterede i at jeg endte med at cykle rundt på 2 øer ca. 9 km. Med begge mine tasker. Det blev en smule varmt i den bagende sol, og halvvejs kunne jeg godt selv se at det ikke var det smarteste træk at tage min store taske med på turen, da jeg jo alligevel skulle aflevere cyklen tilbage samme sted som jeg startede. På min tur oplevede jeg dog en fantastisk smuk natur, og det var tydeligt at se at jeg igen var kommet afsides fra enhver form for hektisk byliv. Alting foregik i slowmotion, og der var ikke det mindste tegn på at man i det hele taget kunne blive stresset. Jeg endte med at leje en bungalow samme sted som jeg lejede cyklen, og der blev jeg mødt af Lance og Donna. Et par fra USA, som havde boet de seneste mange år rundt i Europa i en stor autocamper, og som hvert år boede ca. en måned på Don Det, lige præcis i de bungalows som jeg boede ved. Enormt søde mennesker som hjalp ejerne med at få folk på plads og vise rundt og forklare regler for stedet. Et skønt lille fristed hvor man fik sin egen bog, og blot noterede i den hver gang man bestilte mad eller tog noget at drikke fra køleboksen. Der skulle bare afregnes ved hver 200.000 kip (120 kr) eller når man tog af sted.

Paradise bungalows var også i besiddelse af det skønneste køkken, hvor kokken Lam, var virkelig talentfuld. Mit bedste måltid, indtil videre på min rejse serverede hun for mig 3 dage i træk bestående af en linse/kartoffel suppe/grød krydret med mild gul karry og selvfølgelig, min nye afhængighed - sticky rice. Den sidste aften smutteede jeg med hende i køkkenet for at kopiere hendes opskrift, hvilket var lidt svært da alting foregik pr. øjemål men jeg er ret sikker på at jeg er i stand til at kopiere den efter et par forsøg. Og den er endda uden kød, det er helt underligt.

Dag 2 vågnede jeg kl. 5.45 for at se solopgangen over mekongdeltaet fra min hængekøje ved min bungalow. Et fantastisk halvtimes scenarie som blev afløst af endnu et par timer under dynen, inden jeg skulle på en heldags kajaktur jeg havde meldt mig til dagen før med en 55 åring tjekke-slovak og 2 canadiere. En skøn dag hvor vi faktisk var aktive i modsætning til de fleste andre dage. En 15 km tur hvor vi sejlede i den smukkeste stille, men storslåede natur, så enorme vandfald som vi smed kajakkerne i, lige for foden af for ellers at blive skudt af sted af heftige strømme. Videre over grænsen til cambodia hvor vi spiste frokost og så den meget sjældne flodelfin som kun lever i mekongfloden. Mere padlen og derefter via tuktuk til syd-øst asians største vandfald. Ikke i drop, men i volumen. Et imponerende et, atypisk i forhold til de idylliske som man hele tiden får tilbudt at komme ud og se og bade ved. Badede man her, så blev man altså væk.

Alle 3 aftener jeg havde på øen smuttede jeg hen til little eden, sunset view som var på den anden side end den jeg boede på. Hver solnedgang var forskellig og fantastisk på sin egen måde, dog vil jeg ikke rode mig ud i en Jørgen leth beskrivelse, selv om den nok alligevel kommer ind på min top 10.

Dag 3 tog de 3 piger og jeg på ren slapper tur. Vi bad min vært om at sejle os til en ø hvor der var stille, en lille sandbanke til at sole sig på og god mulighed for at bade. Det gjorde han så, og der nød vi 4 timer “ved stranden”.

Og her på dag 4 stod den så på en tidlig morgenvågner igen, da jeg skulle møde uden foran et travelagency kl. 8 for at tage videre til Siem Riep med Rachelle, den Engelske pige af de 3. Megan og Christa skulle tilbage til Canada, så nu fortsætter hende og jeg sammen, og pt. Sidder vi i en minibus ca. 2½ time fra vores mål. Kl. er 19, så indtil videre har vi været 11 timer undervejs, og krydset den cambodjanske grænse hvilket var en sjov oplevelse. 4 forskellige poster skulle man igennem, og skrive sundhederklæring og have stempler i passet. Ikke fordi at der var nogle problemer i processen, men den ineffektive måde de arbejder på er bare speciel i forhold til effektiviserede Danmark. Dog gav det dem muligheden for at bede en om “you pay one dollar” hver gang, bortset fra det sted hvor de bad om 23 for visa’et. En sjov lille måde at lave lidt ekstra på, for om det var fra myndighedernes side, eller toldernes måde at spæde lidt til deres ellers slunkne løn var svært at vurdere.

Eller siger jeg nu farvel til Laos, et lækkert land som jeg uden tvivl vil besøge igen, og som jeg kun stærkt kan anbefale. Specielt de 4000 islands havde en skøn ro, som var en dejlig måde at slutte af med.

Vietnam planerne er droppet for denne gang, så det må blive en anden. Combodia lå mere ligetil og passede bedre tidsmæssigt da jeg havde brugt mere tid i Laos end forventet.

Så nu står den på nye kurser, måder at sige hej, farvel og tak på og et nyt folk at lære at kende.

-- Jesper