nyt land

Efter 2 dage i Vientiane hvor den berømte buddhapark og stupating var det på tide at smutte videre. Vientiane var ikke særlig spændende så på en bus til 4000 islands. Busturen varede 15 timer, men var bestemt alle timerne værd. Allerede på båden til Don Det som var øen jeg boede på de 3 dage, stod solen allerede kl. 11 ned på os, med ca. 35 grader i skyggen. Det vejr forsatte resten af tiden!

Efter ankomst til Don Det anede jeg ikke hvor jeg skulle gå hen. På bussen mødte jeg 3 piger fra Canada og England, som jeg havde aftalt at tage derhen med, men efter ankomst til pakse, hvor vi skulle videre i minibus, blev vi splittet grundet forskellige rejseselskaber. Vi aftalte at mødes på øen hvor vi vidste vi alle skulle til, men da vi blev smidt af forskellige stedet mødtes vi først ved tilfældighed igen om aftenen.

Jeg valgte dog at snuppe en cykel som jeg lejede for at kigge rundt efter en god bungalow med en rigtig lækker udsigt. Dette resulterede i at jeg endte med at cykle rundt på 2 øer ca. 9 km. Med begge mine tasker. Det blev en smule varmt i den bagende sol, og halvvejs kunne jeg godt selv se at det ikke var det smarteste træk at tage min store taske med på turen, da jeg jo alligevel skulle aflevere cyklen tilbage samme sted som jeg startede. På min tur oplevede jeg dog en fantastisk smuk natur, og det var tydeligt at se at jeg igen var kommet afsides fra enhver form for hektisk byliv. Alting foregik i slowmotion, og der var ikke det mindste tegn på at man i det hele taget kunne blive stresset. Jeg endte med at leje en bungalow samme sted som jeg lejede cyklen, og der blev jeg mødt af Lance og Donna. Et par fra USA, som havde boet de seneste mange år rundt i Europa i en stor autocamper, og som hvert år boede ca. en måned på Don Det, lige præcis i de bungalows som jeg boede ved. Enormt søde mennesker som hjalp ejerne med at få folk på plads og vise rundt og forklare regler for stedet. Et skønt lille fristed hvor man fik sin egen bog, og blot noterede i den hver gang man bestilte mad eller tog noget at drikke fra køleboksen. Der skulle bare afregnes ved hver 200.000 kip (120 kr) eller når man tog af sted.

Paradise bungalows var også i besiddelse af det skønneste køkken, hvor kokken Lam, var virkelig talentfuld. Mit bedste måltid, indtil videre på min rejse serverede hun for mig 3 dage i træk bestående af en linse/kartoffel suppe/grød krydret med mild gul karry og selvfølgelig, min nye afhængighed - sticky rice. Den sidste aften smutteede jeg med hende i køkkenet for at kopiere hendes opskrift, hvilket var lidt svært da alting foregik pr. øjemål men jeg er ret sikker på at jeg er i stand til at kopiere den efter et par forsøg. Og den er endda uden kød, det er helt underligt.

Dag 2 vågnede jeg kl. 5.45 for at se solopgangen over mekongdeltaet fra min hængekøje ved min bungalow. Et fantastisk halvtimes scenarie som blev afløst af endnu et par timer under dynen, inden jeg skulle på en heldags kajaktur jeg havde meldt mig til dagen før med en 55 åring tjekke-slovak og 2 canadiere. En skøn dag hvor vi faktisk var aktive i modsætning til de fleste andre dage. En 15 km tur hvor vi sejlede i den smukkeste stille, men storslåede natur, så enorme vandfald som vi smed kajakkerne i, lige for foden af for ellers at blive skudt af sted af heftige strømme. Videre over grænsen til cambodia hvor vi spiste frokost og så den meget sjældne flodelfin som kun lever i mekongfloden. Mere padlen og derefter via tuktuk til syd-øst asians største vandfald. Ikke i drop, men i volumen. Et imponerende et, atypisk i forhold til de idylliske som man hele tiden får tilbudt at komme ud og se og bade ved. Badede man her, så blev man altså væk.

Alle 3 aftener jeg havde på øen smuttede jeg hen til little eden, sunset view som var på den anden side end den jeg boede på. Hver solnedgang var forskellig og fantastisk på sin egen måde, dog vil jeg ikke rode mig ud i en Jørgen leth beskrivelse, selv om den nok alligevel kommer ind på min top 10.

Dag 3 tog de 3 piger og jeg på ren slapper tur. Vi bad min vært om at sejle os til en ø hvor der var stille, en lille sandbanke til at sole sig på og god mulighed for at bade. Det gjorde han så, og der nød vi 4 timer “ved stranden”.

Og her på dag 4 stod den så på en tidlig morgenvågner igen, da jeg skulle møde uden foran et travelagency kl. 8 for at tage videre til Siem Riep med Rachelle, den Engelske pige af de 3. Megan og Christa skulle tilbage til Canada, så nu fortsætter hende og jeg sammen, og pt. Sidder vi i en minibus ca. 2½ time fra vores mål. Kl. er 19, så indtil videre har vi været 11 timer undervejs, og krydset den cambodjanske grænse hvilket var en sjov oplevelse. 4 forskellige poster skulle man igennem, og skrive sundhederklæring og have stempler i passet. Ikke fordi at der var nogle problemer i processen, men den ineffektive måde de arbejder på er bare speciel i forhold til effektiviserede Danmark. Dog gav det dem muligheden for at bede en om “you pay one dollar” hver gang, bortset fra det sted hvor de bad om 23 for visa’et. En sjov lille måde at lave lidt ekstra på, for om det var fra myndighedernes side, eller toldernes måde at spæde lidt til deres ellers slunkne løn var svært at vurdere.

Eller siger jeg nu farvel til Laos, et lækkert land som jeg uden tvivl vil besøge igen, og som jeg kun stærkt kan anbefale. Specielt de 4000 islands havde en skøn ro, som var en dejlig måde at slutte af med.

Vietnam planerne er droppet for denne gang, så det må blive en anden. Combodia lå mere ligetil og passede bedre tidsmæssigt da jeg havde brugt mere tid i Laos end forventet.

Så nu står den på nye kurser, måder at sige hej, farvel og tak på og et nyt folk at lære at kende.

-- Jesper

Færdig med Ibiza - videre til 4000 andre øer

Efter en 6 dage i Vang Vieng, som virkelig var et specielt miljø, er jeg nu tilbage i Vientiane, som jeg forlader om 2 timer for at smutte på en natbus til Pakse. det tager kun 15 timer, så det skal nok blive fint. Jeg er så småt kommet mig over min influenza og glæder mig til at rykke videre.

Vang Vieng bestod i bund og grund af et utal af barer og restaurenter, alle med identiste menukort indeholdende ca. 150 forskellige retter fra hele verden at vælge imellem. dyrt var det ikke, og tv'et kørte 24/7. Der var dog kun 2 valgmuligheder med hensyn til tv. Enten var der family-guy på eller også stod den på Friends. og det var ikke til diskussion.

Vang Vieng er også glade for buckets. En bucket er blot en strandspand som vi alle har leget med som børn. I stedet for sand var den bare fyldt op med is, 1/3 flaske whiskey, 330 ml. 7up eller cola og så lige toppet med en red bull. disse spande kan erhverves helt ned til 6,50 kr. på stk, så en brandert ligger altså lige for. Muligvis deraf noget af min sygdom stammer fra, da den jo også stod på badning i floden, hvilken ikke altid havde det reneste vand.

summa summarum, en rigtig sjov oplevelse at opleve dette helt igennem afbrændte druk-fristed, hvor folk flytter til for at leve i måneder, ja nogle op til år.

Min fridag i Vientiane brugte jeg på at besøge Buddha-parken. en park fyldt med statuer af buddhaer og andet buddhistisk hurlumhej altsammen vidst nok bygget af en enkelt fyr engang i 70'erne. vældig spændende, maden jeg fik på deres restaurent var dog ikke særlig god. og da jeg kom tilbage til busstationen som vi endte på, havde jeg lige pludselig i 3 sekunders uopmærksomhed fået købt 6 baguetter. Jeg havde hverken lyst til dem eller noget at bruge dem til, men de er pludselig snu de gadesælgere. jeg nåede ikke engang at prutte om dem.

Lige nu sidder jeg på Joma bakery hvor der er fri wifi, og det er første gang at jeg selv har taget brød med på et bageri. det er lidt underligt. Ellers har den stået på et par massager, ryggen er ikke altid glad for sengene der mere minder om kanvassen i en boksering end en herlig lars larsen madras.

Vi snakkes

Går ud og spiser

Vang Vieng

Pt befinder jeg mig i Vang Vieng. Her er dælme hyl! Festgalde backpackere overalt, Restaurenter hvor stolene nærmere bare er store sofaer viser enten Friends eller Family guy - hele dagen! og så er der jo den famøse tubing som er meget meget underholdende. jeg bliver her nok i et par dage eller mere.

Hurtigere internet -billed update

Endelig en forbindelse hvor det var muligt at ligge et par billeder op...

Mama i'm a millionaire

3 mio. kip Anders overførte 250 Euro da jeg fandt ud af at der ikke kunne hæves med kort i Phongsali. Selvom det er "hovedstaden" i provinsen...

Halloween fest i Pek Beng. Byen som vi overnattede i på Slowboat turen

Munkene som jeg underviste i Engelsk i Phongsali

Kuang see vandfald uden for Luang Prabang, Laos. Her badede jeg og hoppede fra klipper med dem jeg mødte på slowboat-turen.

Et par elefanter vi kørte forbi. Red på en tidligere på turen

Solnedgang over mekongfloden, under den 2 dages slowboat tur fra thailand til Laos

Udsigt over landsby på Jungletur/trekking i Chiang Mai

Back to civilisation

Efter en uge isoleret fra den moderne verden med internet, engelsk og menukort på restauranterne er jeg nu kommet til Vientiane, hovedstaden i Laos. Her er det igen muligt at komme på nettet, møde backpackere og selv bestemme hvad man bestiller når man er sulten.

Turen til Phongsali fra Luang Prabang valgte jeg at tage med lokal transport. Det tog mig 16 timer at komme 180 km i fugleflugt og det foregik hovedsageligt på grusveje op og ned af mindre bjerge. Bussen som skulle have air-condition havde åbne døre og vinduer der gik op af sig selv når vi kørte ned ad. Det var lidt koldt om natten, men en meget speciel og fed oplevelse at prøve hvordan de lokale kommer fra A til B. Jeg vidste at man i Phongsali, som er i det nordlige Laos var rigtig gode muligheder for trekking. Derfor tog jeg dertil, men hvad jeg ikke vidste var at til trods for at der var 2 lokale bankfilialer, ikke var muligt at hæve penge med kredit kort. Så jeg brugte 45 min. På at købe et Laos sim-kort af en døv-stum kineser der hed Panda. Det var vældig sjovt. Anders hjalp mig derefter ud af problemerne ved at overføre mig 3 millioner kip via western union Money transfer og så kun´ne jeg ellers både gå på trekking og bestille en flybillet til hovedstaden Vientiane. Jeg tænke at 800 km med lokal transport var langt, så en flybillet var den nemme løsning.

Dagen hvor jeg ankom til Phongsali driblede jeg lidt rundt omkring og fandt et bette tempel hvor jeg blev inviteret ind af en munk der hed Song. Han bød på Lao coffee hvilket er kaffe med kondenseret mælk og sukker, meget sødt! Og sukkerroe som man ellers kunne sidde og gnave af. Song talte et fornuftigt engelsk så vi fik os en lille snak om forskelle mellem vores to verdener og selvfølgelig om buddhisme. Han viste mig rundt i det lille tempel kompleks der husede 4 munke og 8 novicer (børn som er på vej til at blive munke). Vi aftalte derefter at jeg skulle komme tilbage om aftenen for at være med i deres bøn, og se hvordan de underviste novicerne i den buddhistiske lære. Derefter var det min tur til at undervise dem i Engelsk, så jeg havde taget PC, med Google earth med for, for det første at vise dem hvor jeg kom fra. De var selvfølgelig meget imponerede over den teknologi de ikke havde adgang til i deres hverdag. Derefter stod den på helt basal engelsk undervisning hvor vi ellers startede med “my name is” og så videre. En rigtig fed oplevelse, for mig at prøve, efter at have undervist derhjemme i Danmark. Novicerne var meget optagede af det engelske og Song oversatte og forklarede videre på Lao ind imellem.

Jeg udvekslede e-mail adresser med Song som kun var 23, så det var specielt at se hvor stor en forskel i livet man kunne have med en jævnaldrende. Song studerede selv Engelsk og Buisness og gik meget op i sine studier.

Efter ankomst Søndag tog jeg på trekking tirsdag. En 4 dage og 3 nætter i den fantastiske uberørte natur. Bjerge så langt øjet rækker var synet der mødte en når man gik på toppene, og om morgenen var skydækket så tæt at det kun var spidserne man kunne se. Og alle måltider i lokale Akha-landsbyer som lå på de små bjergtoppe. Børnene kom hver gang løbende for at se hvilket underligt menneske det nu var der var kommet, og det var tydeligt at det ikke var hver dag de se en “hvid mand”. hvert måltid blev fulgt op af en ordentlig gang hjemmebrygget Lao-Lao som er deres svar på whisky. Man vænner sig til det. Desværre er mit memory kort til kameraet gået i stykker, så jeg ved ikke helt om jeg er i stand til at få billederne overført til min pc fra turenL jeg har dog købt et nyt nu her.

Naturen jeg fik at opleve de 4 dage var fantastisk! Arrangeringen af turen var dog forfærdelig fra turist kontoret side. De gav mig en guide fra et andet agency, som næsten ikke kunne snakke engelsk, hvilket ellers var lovet, vidste intet om stammerne, naturen og området og som aldrig nogensinde havde gået turen før. Det resulterede i at vi gik forkert ca. 8 gange. Den værste af dem en de-tour på 2 timer hvor vi ikke trekkede men nærmere klatrede i bjerge med livet som indsats. Dag 1 gik vi 3 timer, dag 2 - 2 timer og dag 3 - 9 timer. Dag 4 gik blot på transport hjem til byen igen, så lige kører jeg en lille sag mod dem, for at få nogle penge retur.

Efter returen til Phongsali mødte jeg et fransk par som jeg spiste aftensmad med. At kunne snakke med andre mennesker igen var en fantastisk lettelse, og efter 4 dage med ris og grøn the, var det skønt at kunne få noget anderledes mad. Dagen efter skulle jeg med fly videre, og fange en bus til lufthavnen kl. 8. Dog havde jeg lovet Song at komme og sige farvel til dem i templet, så der gik jeg ned kl. 7, og blev straks inviteret på morgenmad med alle 12 munke. Stemningen og varmen i templet var en af de bedste oplevelser jeg har haft indtil videre, og jeg blev begavet med armbånd og halskæder og velsignelser til både mig og min familie, så de er hermed givet videre. Templet har gjort et rigtig stort indtryk på mig, og det vil blive spændende at holde kontakten med Song.

Her i Vientiane er det skønt igen at kunne møde mennesker og hygge sig. Jeg har fanget mig en forkølelse så jeg tager den med ro de næste par dage inden jeg smutter lidt nordpå igen til Vang Vieng. Byen hvor de har den famøse “tuning” som handler om at du køber en badering, flyder ned af mekongfloden hvor der i alt er 17 barer langs floden. Du får kastet en snor ud, bliver hevet ind til baren, fester lidt for derefter at flyde videre til den næste. Et obligatorisk stop på en hver backpackers rejse igennem Laos. En by bygget op omkring fest og farver samt en masse adventure sport.

Lige nu sidder jeg på en Indisk restaurant og skriver dette her indlæg som jeg om lidt vil finde en internetcafe for at poste. Jeg har det stadig godt og nyder min rejse. Alt afhængig af hvor god en internet forbindelse jeg pludselig finder vil jeg smide nogle flere billeder op, men ofte tager det ca. 10 min pr. billede så det er ikke altid jeg har tålmodigheden.

Ellers har jeg stadig 32 grader som kunne bliver forstyrret af ind imellem tiltrængte briser så vejret kan jeg ikke sætte en finger på.

Hyg jer derhjemme, til vi snakkes igen.

Videre til Phongsali

efter en god gang afklimatisering i Luang Prabang er det nu tid til at rykke videre. De seneste par dage har budt paa afslapning og lokale sevardigheder. Specielt Idag har jeg baade vaeret tysker-turist, da jeg tog ud og saa Pak Ou Caves, der er en naturskabt grotte hvori man i gamle dage satte buddha-statuer ind. Der er ca. 4000 buddhaer, og naesten lige saa mange turister, saa selv om historien loed imponerende var turen ikke det vilde. Eller har jeg spist en frygtelig masse mad idag, 2 sandwich, 1 banan, 1 fisk i kokossauce med ris, en stor vegatarret og nu skal jeg over og have verdens bedste bananpandekage med chokoladesovs som en laos-dame staar og fletter sammen paa en stor sydende pande.
Efter sejlturen hjem fra grotten tog jeg paa Luang Prabang Royal Palace Museum. Et enormt smukt og imponerende sted, med templer og en fed fotoudstilling lavet af en tysker, omhandlende unge munke i netop Luang Prabang. Byen er kendt for deres mange munke og templer. Det var ogsaa der jeg bestilte billet til en balletforestilling i det kongelige teater, som har plads inde i Royal Palace' have. Saa kl. 6 havde jeg en skjorte paa og klar til at se Laos ballet. det var et lidt spoejst stykke om en konge der havde mistet sin datter til en grum fyr, og saa sendte han baade abebanden, de bedste krigere, et par store fugle og lidt ekstra andet efter ham. Om den endte godt eller skidt ved jeg faktisk ikke til trods for at jeg fik et form for "manus" saa man kunne foelge hovedtraekkene i det. det var bare ikke skrevet helt faerdigt eller ogsaa var det temmelig mangelfuldt. hvertfald var der ikke rigtig nogen slutning i hverken stykket eller manus, saa det kan vaere der var lidt sammenhaeng der alligevel.

Imorgen napper jeg en 14 timers bus til Phongsali som ligger et godt stykke nordpaa. faktisk naesten 200 km. i fugleflugt! Det er rimelig meget i Laos vejene taget i betragtning. Der hvor jeg skal hen har de noget af det smukkeste natur, siger folk rundt omkring og det er meget isoleret og uturistet, saa det glaeder jeg mig til. Om der er Internet er uvidst, men mon ikke der er et eller andet hverfra man kan give lyd fra sig.

Ellers Hej Hej

På Bloggen igen.

Efter noget tid uden aktivitet på bloggen er det vidst ved at være tid igen. Siden sidst har den stået på en fantastisk smuk jungletur over 3 dage med vandfaldsbadning, elefantridning, junglevandring, bambusrafting, overnatninger i små primitive landsbyer og nogle dejlige dage væk fra de til tider hektiske større thailandske byer.

Efter hjemkomst snuppede jeg en Mountainbike tur rundt i Chiang Mais Bjerge/bakker. En vanvittig fed dag som bød på en masse halsbrækkende nedkørsler.

Derefter stod den efter et par slapper dage i Chiang Mai på turen til Laos. En bustur til Chiang Khong, hvor vi overnattede med efterfølgende bådtur over mekongfloden (250 meter) til Laos' grænse hvor vi fik lavet vores visum. Efterfølgende 6 timer ned ad mekongfloden i selskab med nogle dejlige mennesker som jeg endte med at følges med de efterfølgende 5 dage. I landsbyen vi overnattede i på vejen ned ad mekongfloden holdte vi halloween fest, hvilket var enormt sjovt!

I Luang Prabang, som vi ankom til efter slowboat turen fandt vi hotel sammen og gik ud og spiste. Dagen efter tog vi til Kuang Si Water Fall, som er enormt smukt vandfald i flere plateauer, hvor man også kan bade og svinge sig ud over i reb. Dagen efter stod den på afslapning efter at have bowlet det halve af natten. Barerne i Laos lukker kl. 23.30 så hvis man vil videre står den på det lokale bowlingcenter. Solnedgang fra Mount Phu si var smukt ligesom templet Wat Xieng Thong er.

Det er et par dage siden de andre smuttede videre til Vang Vieng, men på daværende tidspunkt kunne jeg mærke at det var for tidligt for mig at smutte videre. Jeg vil dog til at videre imorgen eller overmorgen og skal ned og kigge på turistkontorer nu her. Nettet er så langsomt at jeg ikke rigtig har tid til at uploade så mange billeder som jeg kunne tænke mig, så der kommer en byge når jeg finder noget hurtigere net!

Jeg har det godt