Flere billeder hvis der trykkes ældre posts nede i bunden

Farvel Indonesien, Pitstop i Kuala Lumpur og nu pludselig Vietnam i stedet for Indien

Som så ofte før er der sket meget siden sidst, så lad os bare starte fra starten. Efter de 26 timer det tog at komme til Labuan Bajo, Flores, var vi godt trætte, så bare ind og finde et værelse og ud efter noget at spise. Længe gik der dog ikke før vi rendte ind i et dansk par vi også havde snakket med på båden. De havde allerede fundet ud af en tur til Komodo til den næste dag. Eftersom det ville blive billigere jo flere man var spurgte de os om vi ikke ville med, og da vi alligevel skulle bruge en dag på at vente på de andre drenge kunne vi lige så godt udnytte tiden.

Så tidligt op næste morgen for at tage turen til havnen hvor en lille båd og en 3 timers sejltur ventede os. Den var nemt overstået eftersom man jo bliver vant til at kapere med de lange ture og hen ad formiddagen ankom vi til Komodo. Ud på et 1½ times trek gennem det nærmeste landskab med en guide og der gik ikke længe før vi stødte på de to første Varaner. 2 stk 2½ meters krabater der lå og fladede ud under et træ. Den ene var betydeligt større end den anden hvilket skyldtes at den lige havde spist en ged eller noget tilsvarende stort som vores guide forklarede. I det hele taget var der masser af liv på og omkring øen hvor vi så masser af hjorte, et vildsvin, masser af rovfugle heriblandt hav-ørne, masser af delfiner til og fra øen som lige poppede op i grupper. Flere Varaner blev det ikke til på trekket, men så var det godt at der var nogle stykker under nogle huse længere nede ved stranden.
For 12 år siden stoppede de fodringen af varanerne, som gik ud på at de et par gange om ugen ofrede en ged til ære for turisterne der så kunne se varanerne slagte geden. Til gengæld medførte det en masse meget dovne varaner og et alt for kunstigt indtryk af øen og dyrene. Det stoppede de så med, men mon ikke der er en varan der får en godbid eller to i smug for at holde sig til steder hvor de altid kan vise turister et dyr eller to… Ellers var det en rigtig god oplevelse at komme derud. Det virkede i høj grad til at de havde i sinde at bevare det så naturligt som muligt, noget deres optagelse til at være et Unesco World Heritage site nok også har hjulpet til samt nomineringen til World 7 new wonders som kører i øjeblikket. På sejlturen hjem var der et stop med fantastisk snorkling, og en smuk solnedgang der gik ned mellem de mange mange øer som området består af.
Om aftenen mødtes vi med de andre der som os havde haft en meget lang tur.

De næste 3 dage var alle med morgenvækning kl. 6.45 eftersom man skulle mødes på havnen kl. 7.30.
Det var tidspunktet dykkerbåden tog fra kaj for at sejle ud til nogle af de mest spektakulære divesites jeg endnu har været på. Dykningen mellem Flores og Komodo skulle ligeledes være noget af det bedste i verden så de to ting gik meget godt hånd i hånd.
Første dag blev brugt på “Manta Point” hvor der normalvis skulle være rigtig mange Manta Rays, store rokker der snildt kan måle 3 meter fra vinge til vinge - gerne mere. Vi så 2 Mantas og 2 Devil Rays som er lidt mindre. Desværre fik vi ikke så lange blikke af dem da de holdt sig lidt fra os. En vild oplevelse, men alligevel havde jeg nu håbet på lidt mere. Næste dyk på “Batu Bolong” retfærdiggjorde dog alt hvad vi følte vi var gået glip af på det første. Dog var der ingen Manta’s, men der ud over kunne man ikke bede om mere. En enkelt rev-haj, Giang Muray eels, alm. Muray eels, hvide, røde og sorte Lionfish, forskellige Boxfish, masser af Nudibranches og en masse mere. Vi blev dernede i 70 min og gik kun op fordi vi ikke havde mere tid inden vi skulle til at hjem af.

Næste dag stod på “The Caeldron” og “Castle Rock”. Igen 2 helt sublime steder hvor der blev set Garden Eels, Leaf Scorpionfish, rev-hajer og en masse andet af det før nævnte. Mest fantastisk ved denne dag var hvad der skete mellem vores 2 dyk. Under vores første dyk havde nogle fra båden set hvaler. Så så snart vi var i kontakt med båden skulle det bare gå stærkt med at komme ombord så vi kunne se om det var muligt at få et nærmere kig på disse kæmper. De blev spottet efter lidt tid. Der var i alt 3, 2 voksne og 1 unge. De voksne målte mellem 16-20 meter og var helt enorme når de gik op efter luft. Vi fulgte efter dem i en times tid i håb om at man kunne nå at hoppe i vandet med snorkel udstyr på for at få et kig på dem under vandet også. Mønstret vi fulgte efter dem i var dog svært. De var oppe at trække luft 4-5 gange om så dykkede de ca. 6-7 min. Efter godt en time hvor alle havde stået klar til at hoppe i blev de enorme skygger spottet lige under båden. Så var det ellers bare med at hoppe ned i det ukendte, og jeg nåede at få et ca. 3 sekunders glimt af dyrene under vandet, inden de tog turen ned ad. Virkelig surrealistisk at se så store dyr så tæt på. Jeg var meget meget heldig!

Dag 3 gik turen igen til Manta Point. Jeg ville rigtig gerne give det endnu en chance og det gik båden med til. Inden da havde vi haft et dyk et andet sted, men det var Manta’erne jeg gik for denne gang. Vi sejlede over området og så fra overfladen 6 Manta’er i forskellig størrelse, så der blev givet grønt lys for at hoppe i. Vi så kun 2 Manta’er under vandet. Til gengæld valgte de at holde stille sammen med os i ca. 10 min. Strømmen var enorm stærk, så det var bare om at finde en sten på bunden man kunne holde fast i, det var for hårdt at svømme imod. De målte ca. 3 meter fra vinge til vinge hver og kom omkring 1 meter tæt på. Meget spektakulært at valgte at være så tæt på os i så lang tid, men det kan vel tænkes at de var lige så nysgerrige som vi.

Alt i alt var dykningen ud fra Flores det hele værd, helt fantastiske divesites, et uendelig rigt dyreliv både under og over vandet og nogle rigtig dejlige dage som “kunde” ment i den forstand at det ikke var mig der skulle gå og ordne alle mulige andres udstyr, men bare læne mig tilbage og nyde.

En enkelt hviledag i Labuan Bajo efter 5 dage med lang rejse og tidligt op og så ellers videre til Bali igen, som denne gang blev taget med fly. En enkelt dag i Kuta, Bali, hvor vi havde en hyggelig aften sammen alle 5. Det troede vi skulle blive vores “farvel for denne gang” eftersom Rasmus og jeg skulle til Indien og de skulle til over Thailand og videre til Vietnam. Sådan skulle det umiddelbart ikke gå.

Rasmus og jeg prøvede at søge vores visum fra Kuala Lumpur som vi ankom til d. 6. Da var reglerne dog lige så lige lavet om, så vedkommende der var i Malaysia på et turist visum ikke kunne ansøge til Indien. Og det var jo lige hvad vi var, så der røg den plan i vasken. Så måtte vi tage en hurtig beslutning da ingen af os rigtig gad været i Kuala Lumpur længere. Hurtigt blev det besluttet at vi tog til Vietnam. Let og enkelt. Visa kunne søges over nettet og hentes ved ankomst i Ho Chi Min lufthavn, og så kunne vi også mødes med de andre som vi havde haft 3½ rigtig god uge med.

Så lige nu sidder vi i flyet på vej til Vietnam, og så må vi se hvad det kan byde på. Lidt en skam at Indien gik i vasken, men det må blive en anden gang så. Planen er stadig for mit vedkommende selvfølgelig at tage til Nepal, blot at flyve direkte fra Bangkok i stedet nu. Rasmus er begyndt at tvivle lidt på om han stadig er klar på Nepal hen over jul og nytår. Så det kan være at det kun bliver Anders og jeg der skal op og klatre i bjerge, men nu må vi se hvad han bestemmer sig for.

Ellers har vi det som vanligt godt og rart. Jeg er så småt begyndt at tælle lidt ned til hjemrejse, som der efter planen ikke er mere en 2 mdr. til så det er med at nyde det sidste af turen!

Hej hej herfra