Australien bliver kun bedre og bedre! Det er konklusionen efter at jeg har forladt Brisbane og nu har været et par forskellige steder siden da. Efter der blev råbt farveller til Brissie gik turen til Mooloolaba. En surfer-flække der egentlig ikke er så lille igen. Jeg blev sat af lige uden foran mit hostel “mooloolaba-backpackers” og her oplevede jeg for første gang den rigtige hostel-stemning. I modsætning til mit hostel i Brisbane, som var stort og buissness drevet, var dette hostel mindre og langt mere nærværende. Hurtigt fik jeg lært de fleste at kende, og den blandede landhandel hvilket inkluderede unge som gamle fra tyskland, Svejts, New Zealand, Frankrig, USA, England, Norge og jeg kunne blive ved, dannede noget der mere eller mindre mindede om en stor varm familie. Mange af dem boede på hostellet og arbejdede der samtidig, mens andre blot var på gennemrejse som jeg selv. Der blev der surfet en del og alle der havde lyst til en gang morgensurfing før morgenmaden mødte bare op på parkeringspladsen kl. 06.00 og så smed vi ellers bords på bussen og ramte bølgen blå. Bedre kur mod tømmermænd har jeg aldrig oplevet, og så var dagen ellers i gang. Hver aften var der aktiviteter som BBQ, poker-turnering, GOON-pong (kaste bordtennis bolde i glas, og så må modstanderen ellers drikke hvad der er i glasset) og så videre. Her fra aflagde jeg også et besøg til den berømte australia-zoo, som er den der er styret af Irwin-familien, hvor den stod på live krokodille-fodring og shows, samt en masse kænguruer, koalabjørne og hvad man nu ellers kan proppe ind af australske seværdigheder. En rigtig god zoo!
En dagstur med hoppen rundt fra klipper og reb ud i vandfald og søer blev det også til derfra, hvor der endnu engang kunne bydes på udsigter der kunne minde om paradis.
Efter en uge i Mooloolaba gik turen videre til Noosa everglades hvor den stod på Bush-camp.. Og det var bestemt i bushen. En god gang fulde bonderøve sendte os af sted på kanoture og lod os sove i telte. Et enormt uorganiseret sted hvor jeg valgte at sove på en sove en nat fordi de ikke lige kunne finde et telt til mig. En rigtig sjov oplevelse hvor gruppen vi sejlede sammen fik et godt sammenhold.
Bussen gik derefter videre til Hervey Bay, hvorfra jeg skulle til Fraser Island. Vi blev sat sammen i en 4-hjulstrækker, 9 personer, og skulle herefter bruge 3 dage, 2 nætter på verdens største sand-ø. Enormt flotte strande, klippeformationer, dejlige mennesker og gode oplevelser var hvad vi oplevede i 3 dage, hvor der blev set hajer, store rokker, havskildpadder, dingoer og store leguaner, alt sammen i det fri.
Fraser island-turens højdepunkt var dog det mest u-planlagte af det hele. Jeg stod og var ved at pakke vores bil ud for at slå lejr, og hvem dukker op og klasker mig på skulderen?
Esben! Et virkelig lækkert gensyn som ingen af os havde set komme, da jeg ikke vidste hvordan jeg skulle komme i kontakt med ham og han ikke engang vidste jeg var i Australien!
Så på med noget John Mogensen på højtalerne og så fik vi os ellers en øl sammen og en god snak om hvad vi hver især havde oplevet. Vi brugte aftenen sammen, og mødtes derefter igen tilbage på hostellet vi begge tilfældigvis boede på. Da vi hver især allerede havde planer for vores videre færden og vi rejste i stik modsatte retninger blev det ikke til mere end 2 gode dage sammen. Det var for vores begges vedkommende helt underligt at støde ind i hinanden på den måde, men jeg kan fortælle jer derhjemme at han også har det godt som jeg, og nyder at være på opleveren i fulde drag.
Efter Fraser Island tog jeg endnu en bus videre til Agnes Water/1770. Det er stedet hvor jeg er nu, og her er virkelig lækkert. Hostellet minder mere om et mindre ferie resort med svømmepøl (hvilket de fleste dog har) palmer, store naturskønne områder og er i det hele taget bare rigtig lækkert! Her skal jeg bruge et par dage til at slappe af, se lidt af byen, fejre “Australia day” som er den 26 januar, og lade op til at have 3 dage på havet på great barrier reef. Jeg ser rigtig meget frem til at komme ud at dykke igen hvilket jeg skal fra den båd jeg skal med. Båden sejler både til det ydre rev, hvilket er det smukkeste, og til White haven beach, som skulle være én af verdens smukkeste sandstrande med det hvideste sand. Så indtil da er der kun at slappe af og fortsat nyde tilværelsen samt at bede for godt vejr til min sejltur.
Australien har for alvor begyndt at åbne sig op som et eventyrernes land, og der er masser af dejlige mennesker at dele det med.
Jeg har nuppet lidt billeder fra folk jeg har rejst med, og så håber eg snart på at kunne se mit kamera igen da det gerne skulle være i posten fra Bangkok til familien i Perth.
Ellers er der kun at sige nyd billederne og hav det godt til vi snakkes.
Kærlig hilsen Jesper
Hej Jesper.
SvarSletDejligt med lidt update, og hyggeligt at du mødtes med Esben!
Vi må snart Skype.
Knus mor