Så sidder jeg i jet-strømmen i 11.647 meters højde, har hygget mig med premiere film, øl, vin, kaffe og cognac samt nydt den længste solnedgang i og med at vi fløj mod solen.. En meget smuk scene nydt fra første parket, dog med et negativt gemyt i nabosædet, der grynter utilfreds over både mad og service.
Jeg synes servicen er helt i top, ud over at jeg ikke er helt tilfreds med udbuddet af smukke stewardesser… hvem der bare fløj i 70’erne da jobsamtaler ikke bestod af samtaler, men portfolio mapper.
Igen står den nu på nye eventyr efter godt 2 måneder i Sydney. 2 måneder der måske ikke har budt på de største oplevelser sammenlignet med min tidligere faren, men 2 måneder der har været utrolig lærerige inde i hovedet.
Ja, jeg har kedet mig bravt til tider.
Jeg har ikke gået særlig meget ud.
Jeg har ikke mødt særlig mange mennesker.
Jeg har haft mange fredag/lørdag aftener uden den store aktivitet.
Til gengæld har jeg tjent lidt penge og mødt en fantastisk familie, der til trods for deres forskelligheder rummer en enorm varme og åbenhed. Jeg har oplevet en gæstfrihed og gavmildhed jeg ikke troede kunne opstøves udenfor min nærmeste familie eller nærmeste venner, men jeg har fundet den i en mere eller mindre tilfældig australsk familie.
Det hele startede 5 april hvor min mor, som var på besøg på det tidspunkt, og jeg, som tidligere berettet, mødtes med min gode ven Asbjørns forældre. De var på arbejds/familie rundrejse og vi blev fluks inviteret med hjem til dem som de boede hos. Det i sig selv gav de første tegn på en ubetingelsesløs gæstfrihed, og selv senere samme aften, da snakken gik på hvad jeg skulle efter min mor tog hjem, blev jeg inviteret til at bo hos Chris og Beck. Chris spurgte mig endda uden at konsultere sin kone først, men ingen problem der, hun var med på idéen.
Der boede jeg så de første 1½ måned hvorefter jeg flyttede hen til Peter, Chris’ Far for at bo der i 2½ uge. I mellemtiden hjalp jeg Peter med hans have samt hans underetage som skulle males og ordnes da der skulle ny lejer ind, og det var endda mod gavmild skilling som i den grad har gjort min videre rejsefærd mulig med mindre økonomiske bekymringer end jeg havde før.
Begge steder blev jeg behandlet som et medlem af familien, jeg følte en varme og gæstfrihed, hvor jeg faktisk endte med ikke at føle mig som en gæst. At få lov og mulighed for at møde sådanne mennesker har virkelig betydet meget for mig. Chris og Beck, som begge er i de spæde 30’ere er blevet til rigtig gode venner, som jeg pludselig kender rigtig rigtig godt.
Det samme med Peter og Anna som er i starten af 60’erne. Det var næsten som at flytte lidt hjem igen.
Alt i alt har jeg haft en fantastisk base i Sydney, som har lært mig lidt om hvordan åbenhed kan føre til fantastiske relationer. Noget som jeg tænker at vi ellers så flinke danskere med skyklapper godt kunne lære lidt af. Det har jeg i hvert fald.
Om 1½ time lander jeg i Bangkok. Regner med at jeg snupper en dag eller to i byen, få løsnet mullerne med et par massager, købt et par ubrugelige ting i den altid levende kao san road og nyde lidt af den tilfældige streetfood og bede for at ham der diarré har for travlt til at besøge mig i denne omgang.
Der efter går turen ellers videre mod Koh Tao som er den ø hvor Anders og jeg tog vores dykkercertifikater. Her er planen at jeg skal have taget mig en divemaster. En dykkeruddannelse der giver adgang til lovligt at arbejde med recreational diving, dog uden at være ansvarshavende instruktør. Den tager mellem 8-12 uger hvilket passer med at jeg skulle være færdig når min gode ven Rasmus kommer ned og tilslutter sig rejsedrengen omkring d. 24 august.
Imellem det har jeg ellers fået varslet besøg af Jess, som dribler øst over med familien. Det bliver rigtig rart at se en af drengene hjemmefra og mon ikke vi skal have os en øl eller to samt en opdatering til mig om hvad hovederne render rundt og laver derhjemme.
Der ud over kommer Bonde også på besøg. Efter han har passet børn på Filipinerne mener han nu at det er hans tur til at slappe lidt af, for det er vidst noget med at han har haft så forfærdelig travlt med en 3-timers arbejdsdag, så hvad bedre sted end at slappe af på øerne i den thailandske golf… Et dejligt gensyn med ham glæder jeg mig også til.
Nu synes jeg efterhånden selv jeg har været af sted længe og begynder at savne jer derhjemme, men det betyder ikke nødvendigvis en snarlig hjemkomst. For første gang på min færd tør jeg nu gisne om et muligt tidspunkt for returnering til det kolde DK, og her snakker vi omkring januar.
Til gengæld har jeg ikke længere en hjemrejse billet da en billet kun er gyldig i et år, og der vil min billet være udløbet. Så i dag ved check-in sagde jeg til dem at de bare skulle droppe billetten videre til KBH, som ellers havde afgang 3 timer efter jeg ville lande i Bangkok.. Jeg er ikke færdig endnu….
Kærlig hilsen Jesper
Overskriften var det første spørgsmål jeg fik efter jeg var kommet igennem paskontrollen. Så ved man da hvor man er!
Så er der dømt kværn
Vores herlige lille hytte der rummer 3 store soveværelser, 3 badeværelser, Stue og køkken, alt i behagelig størrelse
Udsigten fra vores hoveddør
Hvor vi bruger mest tid. Mangler dog stadig at få vores hængekøjer op.
