lørdag den 17. april 2010

Hmm, fik lagt så mange billeder ind at der er flere end dem der vises. Nede i bunden af siden skal der bare trykkes på ældre indlæg... der er også en video! whuuuut
Så endte jeg i Sydney! Lige nu sidder jeg i den botaniske have med udsigt til Sydney Harbour Bridge samt Hr. Utzons famøse Operahus, mens der står høj efterårssol som spejler sig i såvel vandet som i operahusets tag. Sydney er en rigtig flot og stor by!

Turen herned var rigtig god, for den blev jo som bekendt nydt med min kære mor, og med oplevelser i lange baner på forholdsvis kort tid grundet at hun jo “kun” var her i 2½ uge har det været dejligt at have haft en slapper-uge til at fordøje.

Efter at jeg tog flyveren fra Cairns til Brisbane havde jeg lige en weekend inden mor kom. Den blev brugt i godt selskab med Kasper Gregersen, som jeg kender gennem Rasmus. Han studerer et semester på universitet i Surfers Paradise og da det kun tager 1½ time at komme dertil fra Brisbane lå den lige til højrebenet. Så Kasper og jeg fik udforsket Surfers Paradise og havde 2 gode dage. Derfra gik turen tilbage til Brisbane hvor jeg kunne tjekke ind på det forudbestilte hotel mor havde sørget for hjemmefra, så skønt var det at kunne nyde et stort værelse med sin helt egen store seng samt badeværelse med badekar, rene håndklæder der blev skiftet hver dag samt lidt af privatlivets fred.

Den store genforening skete så Søndag aften, og det var selvfølgelig rigtig dejligt at se sin mor igen efter 5 måneder, hvem ville ikke nyde det? Så ind og finde en cafe i midten af Brisbane hvor vi rigtig kunne samle op og hygge os med en øl.

Vi havde 3 dage i Brisbane hvor vi valgte at bruge én af dem på Moreton Island som er endnu en kæmpe sand-ø der ligger lige ud for Brisbane. Så i en firehjulstrækker ført an af en mand med benzin i blodet fik vi drønet os igennem øen for fuld udblæsning. På øen var der et stort vrag der havde ligget det i 50 år som vi snorklede ved. Her var der selvfølgelig et fantastisk flot liv med mange flotte og farverige fisk. Et sted derude på 14 meter lå der en shovelhead spark som jeg og vores guide dykkede ned og kiggede på. En stor krabat der lå på bunden men det blev kun til hurtige kig da der både skulle være luft til at komme langt nok ned, og selvfølgelig op igen! Midt på Moreton Island var der kæmpe store sandklitter som vi kørte ind til for at “sand-boarde” = snowboarding på sand. Derefter tilbage til Brisbane og nyde aftensmaden med udsigt til den store oplyste bro.

Næste dag samlede vi vores campervan op og så stod den ellers på venstreside-kørsel og omvendte rundkørsler. Det gik nu alt sammen meget godt og med mor ved min side til at fortælle mig når jeg skulle køre over i venstre side igen kom vi helskindede igennem vores 14 dage med bil. Turen gik først til et kæmpe marked “Eumundi Market” som ligger lidt nord for Brisbane, og derefter til Noosa.

I Noosa nød vi de mange nationalparker der er i området og selvfølgelig de skønne strande hvor der var gode bølger at kaste sig rundt i.

Nogle dage i Noosa blev afløst af endnu en tur for mit vedkommende i Australia Zoo, Glasshouse Mountanins, Springbrook National Park. Rigtig flotte nationalparker hvor den ene udsigt blev afløst af den anden, Efter det endte vi i Byron Bay som var, ligesom Noosa, en rigtig lækker og afslappet by. Her tog vi nogle slapper dage på stranden og nød den gode stemning der var i luften op til den store 4-dages bluesfestival, som vi også skulle til, blot for en enkelt dag. En tur til Nimbin blev det også. Nimbin er en lille flække med en hovedgade, og alt hvad det handler om for byens omtågede indbyggere er at ryge en ordentlig omgang hash. Fair nok, vi troede bare at det lidt mere var et Christiania-sted vi skulle til hvor folk også levede den lidt mere frisindede stil, men her var folket mere eller mindre for skæve hele tiden til egentlig at udrette noget.

D. 1 april tog vi så til bluesfestival hvor hovednavnene for dagen hed Jack Johnson og Buena vista social Club. Inden de gik på senere på aftenen nåede vi at høre en masse rigtig god musik og festivalen var i det hele taget rigtig fint stykket sammen. Buena vista gav den fuld gas med deres cubanske rytmer og kente sange fra filmen af samme navn, hvor efter Jack Johnson lukkede dag ét med et brag af en koncert hvor diverse alternative versioner, gæsteoptrædener og en masse energi blev lukket ud til det fulde telts indiskutable glæde.

Efter nogle fantastiske koncerter kørte vi sent videre af sted lige for at kvæle lidt af de mange kilometer til Blue Mountains som var næste stop. Midt om natten i mere eller mindre ingenmandsland fandt vi så en campingplads hvor vi kunne smide vores bil ind. Næste morgen vågnede vi op i en virkelig flot nationalpark hvor vi gik en god tur på en rigtig flot strand, så 3 af de store guavaer (de store varaner) for derefter at stikke snuden mod bjergene. Dem kom vi dog alligevel først til den næste dag hvor den stod på alle de klassiske udsigtspunkter og en tur en god vej ned af bjerget for derefter at tage en svævebane op igen. Næste dag tog på en vandretur på egen hånd, men her endte det med efter 1½ times vandring at vi ikke kunne finde stien længere. Så for at undgå at fare vild i det store australske ingenting gik vi hjem ad den vej vi kom fra. Weekenden forinden havde en familie overnattet derude da ikke selv kunne finde hjem, og det ville ikke ligefrem passe ind i vores tidsplan. Hele Blue Mountains var dog storslået og muk natur og bestemt det hele værd.

Derefter stod den på to dage i Sydney som rigtige storby-turister. På førstedagen mødtes vi med Lisbeth og Esben (Asbjørns forældre) for at tage på Sydney gallery of temporary art. De var af sted med Lisbeths granfætter Peter og hans kæreste Anne, som vi blev inviteret til aftensmad hos om aftenen. Det kunne vi selvfølgelig ikke sige nej til da muligheden for at “komme hjem og se” når man er i et fremmed land altid er spændende, og vi havde også en enormt hyggelig aften. Peters søn Chris og hans kone Rebecka kom også og da de hørte om min “situation”, som bestod i at jeg egentlig ikke anede hvad næste skridt på rejsen bestod af, sagde de med det samme at jeg bare kunne komme og bo lidt hos dem, og inviterede efterfølgende mor og jeg til aftensmad næste dag. Endnu engang oplevede vi Australsk gæstfrihed når den er bedst, og siden mor tog af sted en tidlig onsdag morgen hvor jeg kørte hende til lufthavnen, har jeg boet hos Chris og Becka. Her har jeg mit eget lille værelse hvor jeg kan rode lidt, de selvfølgelig et køkken hvor jeg kan lave mad og hygge mig med det, hunden Bastion, en 9 måneder gammel labrador og et herligt kæmpe fladskærms tv med den helt store tv-pakke hvor man kan (hvis man står tidligt op) se spansk fodbold og Champions league - ren luksus!

Ellers går det skam stadig godt, efteråret er på vej, men det er okay. Vejret er stadig dejligt og hvis det bliver helt galt må jeg jo bare tage lidt nordpå igen.

Håber i har det godt derhjemme

Hilsen Jesper
Det skulle jo med
Set i lidt andet lys
Med en flot forgrund
Sydney Harbour bridge som jeg efterhånden har gået over, kørt over i bil, tog og bus...
Stavgang i blue mountains
endnu en udsigt, men der var altså også flot
Mig og de "three sister".. Sådan nogle har jeg også derhjemme
Det er ham der Jack Johnson
Og Buena vista social club
Ellers står den bare på Camping-hygge!
Noosa national park med udsigt over Alexandria beach
Koala fundet i den vilde natur
Billede fra en køretur vi tog på rundt omkring ved Noosa
Moder med Noosa i baggrunden på en bjergtop
Stranden - Byron Bay
Fyrtårnet i Byron Bay. Det østligste punkt af Australiens fastland
Udsigt fra "Best view of All" Springbrook nationl park
Pænt stort træ der også skulle være pænt gammelt
Lidt Koala-petting i Australie zoo
Mor snakker lidt med en tam kænguru
Crocs Rocks - dilleshow i crocoseum
Koalaer er nogle søde dyr

En lille video-hilsen fra min tid som Wwoofer i Ravenshoe
Sandklitterne midt inde på Moreton Island
Mig foran vores 4-hjulstrækker som vi kørte rundt i på øen
Mor og jeg med fuld fart på vej ned af klitten.. lidt som at kælke på sand
Min kære moder i Brisbane