Togtur til Chiang Mai - 23-10-2009
Toget bumler af sted mod Chiang Mai. Kl. er 20:40 og jeg ligger med Gang Starr i ørerne, i min sovekøjeseng, og spiser slik jeg troede var mælkechokolade, men egentlig bare er karamel med mælkesmag.
Dårlig kombination!
I toget fik jeg et måltid bestående af kylling i sursød sauce, and i rød karry, kokossuppe, grøntsager og årstidens frugt, bestående af en banan. Det var bedre en både nadias togpakke og dsb’s færdiglavede sandwich – og betydeligt billigere.
Jeg er omringet af, hvad jeg tror er, japanske små skolepiger. De fniser og griner af mig når jeg går forbi dem, eller når de kigger ud fra deres forhæng, for hurtigt derefter at lukke for igen. Det er OK med mig.
Togturen er beregnet til 13½ time, og da de af uforklarlige årsager valgte at køre en halv time senere end annonceret, ser jeg frem til en meget lang tur. Dog mere komfortabel end flyveturen, da jeg jo er i en sovekupe, hvor jeg har en lille køje der minder o
m dem man ser i en ubåd. Den er egentlig meget hyggelig.
Natten i nat var første gang jeg for alvor fik sovet ordentligt siden weekenden, så 10 timer indtil kl. var 13 var både berettiget, behageligt og tiltrængt.
I går mødte vi nogle ellers enormt festlige Australiere og irlændere, og det at møde mennesker og komme i kontakt med fremmede har intet problem været. Med lidt gåpåmod og venlighed kommer man langt, og en øl letter nemt op på stemningen.
Dagen før det, onsdag, fik Nikoline, Tinne og jeg ellers den fantastiske idé at stige på en tuktuk og køre til ping pong show kl. halv 4 om natten. Da chaufføren startede med at sige 300 baht pr. mand gik vi i gang med at prutte og endte på 50 baht for os alle 3. Vi blev nok snydt alligevel. Efter 15 min. Dødskørsel gennem det halve af Bangkok med mig og Nikoline hængende ud af siden, med Tinne siddende bedende i midten, kom vi frem for at finde ud af at det selvfølgelig var lukket så sent. Noget vores chauffør jo uden tvivl godt vidste, men så kunne han jo se om han kunne smide os på et diskotek og
få penge af ejeren, for at smide 3 danske tosser af hos ham. Den gik heller ikke. Så endnu 15 min. Vanvid gennem Bangkok fulgte og derefter op i seng, for at stå op kl. 7 fordi Tempel-taxa turen selvfølgelig var planlagt til den tid. Eller egentlig var den planlagt til at vi skulle af sted kl. 9, men én af Tinne havde ikke fået stilt sit ur rigtigt, så der blev man pænt snydt for en time, hvor man elles godt kunne have brugt den.
Igår i vores brandert gav vi hinanden lov til hver at bruge maks 1500 baht på ligegyldige impulskøb, uden noget egentligt formål. Det resulterede sig for mit vedkommende i et par røde, af pigerne kaldet fiskerbukser, men af mig kaldet junglebukser. De er lange, løse, rigtig store og luftige så de passer nok godt til en tur i junglen. En Gorillaz t-shirt i en sindssyg god og mega holdbar kvalitet, 3 par solbriller af den efterhånden meget sjældne wayfarer model i friske farver, samt 2 gummifirben bare til at drille Nicolin
e med. Da jeg jo var så uheldig at miste en spillefrø og en stor oppustelig abe som jeg havde købt den første aften/nat, var jeg derfor meget glad for denne gang at komme hjem med mine indkøb.
Jeg fik kun brugt 650 baht svarende til ca. 100 kr…
Dagen i går var også dagen hvor vi fik oplevet noget af det mindre charmerende ved det thailandske køkken. Selvom kakerlakker er udbredt spise i thailand, ristet eller grillet, var den i det her tilfælde 1½ cm lange fætter ikke velkommen i Tinnes suppe. Jeg fik den samme suppe, så der var muligvis også sneget sig et ben eller 2 over i min, da den jo blev kogt op på samme gryde. Kogt heldigvis. Vi gik videre til hovedretten.
Jeg sagde farvel til Nicoline og Tinne i dag, efter at have tilbragt de seneste to dage med dem. De var så søde at give mig lov til at hustle mig med på en tempeltur i taxa som de havde købt dagen før, uden at der kom ekstra regning på, og lade mig sove på deres hotelværelse eftersom jeg kun havde 2 hjemmefra betalte nætter selv, og jeg ikke rigtig gad til at ud og finde mig et nyt hotel, og hotellet, sammenlignet med de andre var temmelig dyrt. Heldigvis var der ikke nogen der sagde noget til det, så det var intet problem.
Mit nyerhvervede kamera som jeg købte i MBK den sidste dag jeg havde sammen med Anne og Signe er jeg efterhånden blevet gode venner med. Sælgeren ville næsten kun sælge mig Fujifilm, så det fik han lov til, og jeg brokker mig skam heller ikke. Der er kommet gang i turist-knipseriet, hvilket lige så stille kommer til syne på bloggen.
Vågen igen til et meget smukt syn af jungle der farer forbi ved siden af én. At køre gennem dalene på broer hævet næsten 100 meter over jorden er meget meget imponerende. Bambus stænger på over 10 meter har jeg heller ikke umiddelbart set før. Dog blev turen til 15 i stedet for 13½. Min taxachauffør sagde at jeg var heldig med det ikke var mere forsinket.
Velkommen til Chiang Mai 24-10-2009
Efter en togtur som endte på ca. 15 timer, er jeg nu kommet frem til mit hotel i Chiang Mai, Park hotel. Et virkelig lækkert hotel, med flotte værelser og gange. Lige pt. Sidder jeg på 10. Sals tagterasse og tører i solens 29 grader med udsigt til slutningen af Himalayas bjerge, efter at have været en tur i pølen. Det er tydeligt at Chiang Mai på ingen måde har Bangkoks hektiske ånd over sig, til trods for at jeg har fået fortalt der alligevel
bor ca 2 millioner i byen, hvilket den dog ikke syner af. Turismen her er heller ikke den samme som i Bangkok. Det er tydeligvis uden for sæson, da jeg lige nu er den eneste der ligger ved pølen. Hvad Backpackere angår, er dette nok heller ikke lige det typiske hotel, men det var det der var tilknyttet min forudbestilte rejse, så jeg klager skam ikke!
Nu er planen at komme ned og få et ordentligt bad efter den lange togtur, og så ellers ud at kigge lidt på byen, med noget mad til følge. Ellers er der infomøde om turen jeg skal på, i aften kl. 18. Måske en omgang Mui thai boksning til aftenunderholdning, eller også skal jeg prøve at snige mig med til et Thainlandsk bryllup som jeg kan se de er ved at pynte op til her på hotellet.